Fotokonkurrence

Fotokonkurrence

Deltag i Solbjerg Kalenderens fotokonkurrence og få dit bedste foto trykt i kalenderen.

FDF Solbjerg udgiver hvert år Solbjerg Kalenderen.

Kalenderen sælges i november og december og indeholder fotos fra Solbjerg og omegn.

Du har mulighed for at få dit bedste foto i det kommende års kalender.

Alle fotos som bringes i kalenderen deltager i konkurrencen om årets foto.

Sådan deltager du i konkurrencen

Indsend dine fotos inden d. 7. oktober og deltag i konkurrencen om månedens- og årets bedste foto.

Efter deadline udvælges hver måneds billede, som kommer i den kommende kalender den pågældende måned.

Billeder kan sendes ind til konkurrencen hele året.

Månedens foto og fotografens navn bliver trykt i kalenderen. Fotografen modtager en gratis kalender når den udkommer.

Blandt alle månedens billeder trækkes en vinder af årets billede.

Vinderen af årets billede modtager en præmie fra kalenderens hovedsponsor.

Retningslinjer for billeder der skal deltage i konkurrencen om månedens og årets billede

Billeder skal være fra Solbjerg og omegn.

Billederne skal vise årets gang i Solbjerg, fx arrangementer, steder, natur, begivenheder, sport, bygninger, indendørs eller udendørs.

Ved nærbilleder af personer, skal fotografen sikre sig, at personer på billedet er indforstået med at de kan blive brugt i kalenderen.

Kun fotografens egne billeder kan deltage i konkurrencen.

Billeder skal være i så høj opløsning som muligt.

Billeder skal ved indsendelse ledsages af en kort beskrivelse på max. 100 tegn.

Årstal og måned på foto skal angives, sammen med navn og kontaktoplysninger på fotograf.

Billeder sendes til solbjergkalenderen@fdfsolbjerg.dk

Billeder skal være sendt ind inden deadline for at deltage i konkurrencen om næste års kalender.

Vinderne af månedens billeder vælges af kalenderredaktionen og kontaktes, umiddelbart inden trykning af kalenderen.

Vinderen af årets billede udtrækkes blandt månedens billeder til Kagens dag i november.