I FDF Solbjerg har vi klassemøder hver tirsdag ... men udover disse sker der også en masse andre spændende ting. Vi tager på forskellige ture og lejre, og deltager i forskellige arrangementer sammen med andre FDF kredse.

Når vi tager på lejr i FDF, så er der for at få mulighed for at have mere tid sammen end vi har på de ugentlige møder. Vi kan lave nogle andre ting sammen, og vi får tid til at være sammen på tværs af kredsen.

Vi håber, at forældre vil bakke op om, at børnene kan deltage på så mange lejre som muligt, fordi det giver børnene særlige oplevelser og tættere relationer.

Lejrene i FDF Solbjerg er i hovedtræk sådan

Kommende lejre

Leder du efter indbydelser og tilmeldinger til de kommende lejre?

Så har vi samlet dem alle her på siden

Klik her

Sommerlejre

Sommerlejren er uden tvivl årets FDF højdepunkt, som man ikke må gå glip af. Hvert år i sommerferien tager hele kredsen på sommerlejr sammen. Børn og voksne i alle aldre. Vi er af sted i en uge.

Kredsweekend

Kredsweekenden er altid en weekend i foråret, hvor hele kredsen tager afsted i en hytte sammen. Her har vi ofte forskellige temaer som vi lever os ind i og laver forskellige ting ud fra. Her får vi hygget, grinet og snakket.

De to typer lejre er det FDF Solbjerg altid har hvert år, desuden kan det være at klasser holder klasseture eller landsdelen holder nogle lejre som vi er med på.